Vi er med i insiderguiden til Danmarks bedste smørrebrød

Ole Troelsø vender altid tilbage til smørrebrød, når han ønsker et godt, hyggeligt og ukompliceret måltid mad. Ole Troelsø er gastronomiredaktør på Børsen og har netop udgivet ”Smørrebrødsguiden”, hvor han fortæller om sine 35 foretrukne smørrebrødsrestauranter, heriblandt Restaurant Kronborg.

Ole Troelsø er gastronomiredaktør på dagbladet Børsen og har besøgt – og anmeldt – mere end 500 gourmetrestauranter. Men når Ole Troelsø har lyst til at nyde et godt måltid – der samtidig skal være hyggeligt og ukompliceret – er det altid smørrebrødet, han vender tilbage til.
Ole Troelsø udgav i 2012 bogen ”Smørrebrød i Danmark”, hvor han fortalte om smørrebrødets historie og portrætterede sine favoritrestauranter. Nu kommer han med en ny guide, kaldet ”Smørrebrødsguiden”, hvor han fortæller om sine 35 foretrukne smørrebrødsrestauranter, der serverer alt fra enkle håndmadder til gourmetsmørrebrød. Guiden til de gode smørrebrødsrestauranter bliver suppleret med historien om smørrebrødets udvikling og opskrifter på udvalgte klassiske stykker smørrebrød, med ølmatch af Mikkel Borg Bjergsø.

Restaurant Kronborg i ”Smørrebrødsguiden”
På Restaurant Kronborg er vi selvfølgelig stolte over at blive inkluderet i guiden til Danmarks – og derved Københavns – bedste smørrebrødsrestauranter.
Ole Troelsø skriver blandt andet: ”Stilen er klassisk elegant med et behersket moderne twist. Kvaliteten er høj, og servicen opmærksom og venlig.”
Han anbefaler: ”Du kan ikke gå galt i byen, hvis du bestiller de tykke og saftige pandestegte fiskefileter, der meget vel kan være blandt de bedste i byen.”

Mere Information om “Smørrebrødsguiden”
Find mere information om (eller køb) Ole Troelsøs guide til Danmarks bedste smørrebrødsrestauranter i den danske version, Smørrebrødsguiden, eller den engelske version, Insiders Guide to Smørrebrød.
Eller bestil bord til frokost på Restaurant Kronborg og døm selv, om vores fiskefilet lever op til den positive omtale …