Den aromatiske og blomsteragtige snaps af røllike passer godt til efteråret og vinterens mere krydrede og smagsfyldte smørrebrød, som for eksempel hjemmelavet rullepølse med masser af peber og løvstikke.
Røllike-blomsten er både smuk og smagsfyldt. Den er blevet brugt i medicin og madlavning i årtusinder og giver en aromatisk, blomsteragtig snaps, der passer til efterårets mere krydrede og smagsfyldte retter, for eksempel hjemmelavet rullepølse med masser af peber og løvstikke (billedet).
OPSKRIFT: SNAPS MED RØLLIKE
1 flaske Brøndum klar eller vodka (70 cl)
2 dl røllikeblomster (gerne nyudsprungne og kun blomster, ingen stængler eller blade)
Eventuelt en til to spiseske ahornsirup
Skyl forsigtigt røllikeblomsterne og tør dem med et stykke køkkenrulle.
Kom røllikeblomster og snaps i et syltetøjsglas.
Dæk til med et lufttæt låg.
Lad snapsen trække i et mørkt lokale i to uger.
Filtrer snapsen i et kaffefilter.
Lad derefter snapsen lagre i cirka 2 måneder.
Smag eventuelt snapsen til med en til to spiseske ahornsirup.
Nyd snapsen til efteråret og vinterens mere krydrede og smagsfyldte smørrebrød, som for eksempel hjemmelavet rullepølse med masser af peber og løvstikke.