Vores rødspætte er ‘københavnersnudens’ bedste tip

Hvis du har lyst til at hygge med en, du kan lide – og en pandestegt rødspættefilet – anbefaler ‘københavnersnuden’ Thomas Alcayaga fra bloggen MadEtMere, at du spiser frokost hos os.

“Fiskefileten på Kronborg til frokost – og så ud og gå hånd i hånd igennem byen med en, man godt kan lide,” siger den populære mad-multi-kunstner Thomas Alcayaga, bedst kendt for sin blog MadEtMere, da LoveCopenhagen beder ham giver sit bud på den bedste Københavner-oplevelse.

Thomas Alcayaga kender sit smørrebrød – og København

”Thomas Alcayaga beskæftiger sig med mad til daglig, og er din go-to-profil, hvis du skal have tip til det gastronomiske og kulinariske,” skriver folkene bag LoveCopenhagen.
De har interviewet Thomas om alle hans bedste tips til København – både hvad angår oplevelser, udvalgte åndehuller, mad og restauranter.
Vi er glade og stolte over, at Thomas – der er en erfaren og dedikeret smørrebrøds-fan – kalder vores rødspættefilet ”den bedste i byen”; og anbefaler gerne, at du læser alle Thomas’s gode tips til København på LoveCopenhagen eller tjekker hans opskrifter på bloggen MadEtMere.

LoveCopenhagen guider til vidunderlige København

”København er vidunderlig, København er fyldt med oplevelser, med stemninger, med byhuse og historier fra fortiden. Vi glemmer bare alt for tit at kigge efter dem, at opleve dem, at opleve vores by,” fortæller folkene bag LoveCopenhagen; et kultursite, der guider til gode oplevelser i København og omegn.
På LoveCopenhagen finder du interviews og anmeldelser samt beskrivelser af butikker, restauranter og kaffebarer – altid med skribentens personlige vinkel.
Sitet bliver drevet af tre selverklærede ’københavnersnuder’, der hver uge beder en ny ’københavnersnude’ om dennes bud på gode oplevelser i vores skønne hjemby.
Læs gerne mere om LoveCopenhagen – og de tre ’københavnersnuder’, der tegner sitet.

Pandestegt rødspættefilet med remoulade – og lidt hygge

Hvis du har lyst til at hygge med en, du kan lide – og en pandestegt rødspættefilet – anbefaler vi til gengæld, at du booker bord hos os.