POPOVERS & PASSPORTS: ”DET BEDSTE SMØRREBRØD I KØBENHAVN”

”Hvis du leder efter den mest traditionelle danske smørrebrødsoplevelse, så skal du besøge Restaurant Kronborg,” fortæller rejse- og madbloggeren Linnea på sin populære blog ’Popovers and Passports’.

“Jeg har brugt hele sidste år på at finde de bedste smørrebrødsrestauranter i København,” fortæller rejse- og madbloggeren Linnea på sin populære blog Popovers & Passports (direkte oversat: ”Smut-ture og pas”).

Linnea har specialiseret sig i at finde de bedste tips til at udforske en by på en ’smut-tur’ og elsker at dele sine bedste tips til, hvordan hendes følgere får mest muligt ud af deres besøg i en ny by – og samtidig skaber ”minder de altid vil huske”.

Med det i baghovedet har hun udforsket smørrebrøds-scenen i København meget grundigt; og deler en guide til, hvordan man bedst nyder smørrebrød samtidig med, at hun beskriver sine oplevelser på byens bedste smørrebrødsrestauranter.

Den perfekte introduktion til smørrebrød

Linnea kender virkelig sit smørrebrød og har sammensat en meget brugbar guide til novicer til denne kulinariske specialitet – ofte kaldet Danmarks eneste unikke bidrag til verdens gastronomi.

Hun indvier sine følgere i smørrebrødets hemmeligheder og fortæller blandt andet:
– hvad er smørrebrød?
– hvordan blev smørrebrød opfundet?
– fordele og ulemper ved moderne kontra traditionelt smørrebrød
samt – hvilket måske også er interessant for nogle lokale –
– etiketten, når man skal nyde smørrebrød!

De bedste smørrebrødsrestauranter – moderne og traditionelle

”Hvis du leder efter den mest traditionelle danske smørrebrødsoplevelse, så skal du besøge Restaurant Kronborg,” fortæller Linnea.

Hun understreger den hyggelige stemning i restauranten og nogle af de årlige, kulinariske højdepunkter, som jule- og påskefrokoster, samt et udvalgt signaturstykke: Karrysild med ’smilende’ æg.

Linnea fremhæver også nogle af vores dygtigste kollegaer, for eksempel Restaurant Schønnemann (traditionel) samt Selma (moderne) og Aamanns (moderne).
Du kan læse hele Linneas guide (på engelsk) til Københavns bedste smørrebrød på hendes blog.