Der Feinschmecker anbefaler smørrebrødet på Restaurant Kronborg

De hyggelige lokaler, udvalget i sildemadder og den røgede ål får det tyske madmagasin Der Feinschmecker til at anbefale en frokost på Restaurant Kronborg.

”Intet besøg i København uden at smage smørrebrød,” skriver Tysklands førende gourmetmagasin Der Feinschmecker i sit junitema om dansk gastronomi.
Der Feinschmecker anbefaler tre smørrebrødsrestauranter i København: Aamanns, Restaurant Schønnemann og Restaurant Kronborg. Det er specielt de hyggelige lokaler, udvalget i sildemadder og den røgede ål, der får Der Feinschmecker til at anbefale et besøg hos os.
Vi er selvfølgelig stolte over at blive fremhævet sammen med to af branchens spydspidser og takker mange gange.

Mere om Der Feinschmecker og dansk frokost
Find mere information om magasinet Der Feinschmecker. Eller nyd selv en traditionel dansk frokost med hjemmelavet smørrebrød på Restaurant Kronborg.